Latinske opskrifter, farmakologi. Regler, eksempler med oversættelse

For at opskriften skal være så klar som muligt ikke kun for lægen, men også for specialisten inden for farmakologi, sundhedssystemet har indført særlige symboler på latin, som gør det muligt bedre og hurtigere at forstå behandlingsforløbet. Sådanne regnskabsregler gør det muligt at finde et fælles sprog mellem lægen og apotekeren.

Regler for udfyldning af recepter

Selve ordet "opskrift" stammer fra det latinske ord recipio, opskrift eller receptum, som oversættes som "at tage". Et sådant dokument er en skriftlig udnævnelse af en læge til et apotek, som er udarbejdet på grundlag af den form, der er fastlagt af staten.

Det er vigtigt at forstå, at selve recepten skal skrives ud baseret på de grundlæggende regler for udarbejdelse, udelukkende på standardformularer. Eventuelle opgaver indtastes tydeligt og læseligt, og der bør ikke være rettelser eller bemærkninger til dem. En recept er et regeringsdokument, som den behandlende læge bærer det fulde juridiske ansvar for.

Hvis receptretningen blev skrevet forkert, annulleres den med et specielt apoteksstempel. "Ugyldig", hvorefter den registreres i den tildelte journal om forkert eller fejlagtig foreskrevne recepter. Sådanne oplysninger føres ind på hospitalet såvel som sundhedsmyndighederne, hvorefter der kan opkræves en bøde eller anden juridisk straf.

Opskriften bør indeholde følgende ord på latin, som vil give en specialist inden for farmakologi bedre mulighed for at forstå den skriftlige form og andre funktioner i det terapeutiske forløb:

• Inscriptio. Det er en titel udelukkende udarbejdet på statssproget. Her kan du finde detaljerede oplysninger om den medicinske institution, herunder telefonnummer, adresse og statsstempel. Derefter indtastes datoen for tilberedning af opskriften (daturn). FULDE NAVN. patienten (nomen aegroti), hans alder (aetas aegroti) samt patientens navn. behandlende læge (nomen medici).
• Praescriptio eller opskrift. Det er det officielle skrift, som er skrevet på latin. Består af appel fra den behandlende læge til en farmaceut (invocatio) og en liste over foreskrevne lægemidler med angivelse af dosering, tid og hyppighed (betegnelse materiatum).
• Subscriptio. Det er en underskrift, der udelukkende udstedes på latin. Grundlæggende indeholder den detaljerede instruktioner om, hvilken doseringsform lægemidlet skal være.
• Signatūra. Det er oversat fra latin som "betegnelse", mens det altid udføres på statssproget. Denne linje indeholder grundlæggende oplysninger om, hvordan man tager stoffet.

Baseret på de opdaterede data, der blev introduceret i 2019. af statsministeriet for sundhed bør enhver læge kende følgende indikatorer: hvilket hjælper ham med at udarbejde en opskrift mest korrekt:

• Lægemiddel. Den vigtigste kemiske forbindelse, der optager det meste af basen. Det skal have vejledende pålidelighed og også gennemgå en række nødvendige undersøgelser.
• Lægemiddel. Det er et råmateriale, der er blevet kemisk behandlet. Hovedkilden til sådanne råvarer kan være både mineralsk og vegetabilsk og syntetisk animalsk oprindelse.
• Doseringsform. Det er det formulerede lægemiddelstof, der har den mest effektive terapeutiske virkning på en bestemt patient.
• Medicin. Generel betegnelse for ovenstående metrics.

I øjeblikket er reguleringen af ​​recepter på Den Russiske Føderations område baseret på den opdaterede ordre fra sundhedsministeriet fra 01/14/2019, der angiver den effektive godkendelse af proceduren for udstedelse af recepter samt korrekt udarbejdelse af formularer, opbevaring og generelle regnskab.

Regler for udformningen af ​​den latinske del af opskriften

Latinske opskrifter (hvis farmakologi tages i betragtning med største omhu) begynder med ordet Opskrift og slutter med Signa. Derefter er den vigtigste metode til at tage stoffet angivet, i begyndelsen af ​​hvilken der er et tyktarm - på russisk. Det angiver også dosering, brugsfrekvens samt tid og varighed af det terapeutiske forløb.

Det er især vigtigt, at opskriften er fri for grammatiske eller stavefejl. Ellers bliver det ugyldigt, ifølge hvilket frigivelse af medicinske produkter er forbudt.

Recepter på latin (farmakologi kan anvendes på forskellige typer lægemidler) udarbejdes ud fra de grundlæggende regler for design. Afhængigt af disciplinen, typen af ​​hospital og klassificerings- og undervisningsmetoder kan en recept skrives i forskellige former.

Under alle omstændigheder er den latinske del kendetegnet ved begyndelsen af ​​et lægebesøg hos en specialist i den farmaceutiske afdeling:

• Opskrift (tag). Efter ordet begynder en liste over essentielle lægemidler eller andre plantelægemidler, som kun er angivet med et stort bogstav. Hvert værktøj er skrevet på en separat linje. Umiddelbart under feltet Opskrift skal du efterlade et tomt felt, som vil fungere som en indikation af lægemidlets pris. I tilfælde af at lægemidlets navn ikke passer på en linje, overføres det til det næste - efterlader et lille mellemrum fra ordet. På denne måde er teksten justeret til venstre uden at røre kolonnen under Opskrift.
• Efter ordet Opskrift kan ikke kun lægemidlets navn følge, men også ansøgningsformerne, hvis navne udelukkende er anført i det genitive tilfælde og i ental. I dette tilfælde er det værd at være særlig opmærksom på, at nogle gange kan doseringsformer bruges i flertal eller forældresagen, som det fremgår af nogle funktioner i optegnelserne.
• Navnene på stoffer er kun angivet efter ordet Opskrift, så du skal være særlig opmærksom på fraværet af fejl i navnene på stoffer. En sådan nuance kan føre til recept på flere lægemidler eller en misforståelse fra farmaceutens side.
• Efter selve navnet skal lægen angive dens nøjagtige mængde. Det skal bemærkes, at doser af lægemidler kun registreres i decimalsystemet. Hvis der laves en recept på flydende stoffer, angives det med dråber, milliliter eller gram.
• Det er vigtigt, at selve betegnelsen af ​​gram ikke er angivet, i stedet er en decimalbrøk og den latinske betegnelse i SI -systemet sat. Hvis der ikke er brøkdele af et gram, skal "0" skrives. Antallet af dråber er skrevet med romertal. Hvis dråberne er angivet i ental, skrives guttam I, og når for eksempel 5 dråber, guttas V. Nogle antibiotika kan også skrives i form af handlingsenheder (AU).

I nogle tilfælde angiver lægen muligvis ikke doseringen, for at apoteket selv kan vælge stoffets form. I dette tilfælde er det nødvendigt at nedskrive sætningen quantum satis, som oversættes til "så meget som nødvendigt."

Når der er flere lægemidler, og de passer i en række i samme mængde, skal dosis kun angives efter efternavnet. I dette tilfælde placeres ordet ana (lige eller lige) før den digitale betegnelse for doseringen.

Der skal lægges særlig vægt på, at alle dele af opskriften kun bør udføres i læselig form, så der undgås fejl og unøjagtigheder. Samtidig er et ekstrakt på latin kendetegnet ved brug af både internationale og kommercielle navne på lægemidler. Behandlingens varighed er ikke angivet i recepten

Trin-for-trin instruktioner til udarbejdelse af et eksempel

Opskrifter på latin (hvis farmakologi skal beskrive så præcist og omfattende som muligt alle egenskaber ved stoffet), som nævnt ovenfor, begynder med ordet Opskrift (tag). I medicinsk praksis bruges ofte forkortelsen "Rp:" for at forenkle processen med at ordinere et lægemiddel.

Følgende eksempel er beskrevet på grundlag af recept på lægemidlet Paroxetine med den aktive ingrediens med samme navn - Paroxetinum. En sådan prøve giver dig mulighed for bedre at forstå, hvordan nøjagtigt recepten skal skrives ud.

Latinsk betegnelse	Beskrivelse, nuancer, anbefalinger
Pr:	Angiver, at apoteket tager skridt til at udlevere en ordineret medicin.
Pr: Tab.	I dette tilfælde er doseringsformen for det foreskrevne lægemiddel angivet, begyndende med et stort bogstav. Her er medicinen beskrevet i ental, på latin. For at forkorte optagelsestiden bruges forkortelsen Tab. med det fulde latinske ord Tabulettas.
Pr: Tab. "Paroxetinum"	Navnet på det anvendte stof er angivet her, hvilket kun passer med et stort bogstav og på latin. Det er også nødvendigt at observere ental og genitiv case. Hvis der er flere bestanddele eller former, vises de på en ny linje. I tilfælde af Paroxetine er navnet sat i anførselstegn på grund af det faktum, at dette er lægemidlets kommercielle navn.
Pr: Tab. "Paroxetinum" 0,04	Doseringen af ​​lægemidlet er angivet her. I tilfælde af at produktet kun produceres i én form, er det muligvis ikke angivet. Hvis der er en detaljeret opskrift, er det nødvendigt at indtaste alle de tilgængelige formuleringer.
Pr: Tab. “Paroxetinum” 0,04 D.t.d. N 25	Derefter skal apotekeren have en forståelse af, hvor meget af lægemidlet, der skal ordineres. For at gøre dette skal lægen indtaste udtrykket på latin "Da tales doses numero", som er oversat fra russisk til "for at give et bestemt beløb", hvorefter et tal sættes. I dette tilfælde har lægen brug for 25 Paroxetine -tabletter.
Pr: Tab. “Paroxetinum” 0,04 D.t.d. N 25 i faneblad	Den næste betegnelse i opskriftslinjen er en indikation af frigivelsesformularen. På trods af at det blev angivet i begyndelsen, tager lægepraksis hensyn til bekræftelsen af ​​recepten i slutningen. Hvor det er muligt, kan andre former for "i hætter" eller "opløsninger" anvendes, hvor førstnævnte forudsætter levering i kapsler og sidstnævnte som en opløsning.
Pr: Tab. “Paroxetinum” 0,04 D.t.d. N 25 i faneblad S. Tag oralt 2 tabletter 3 gange om dagen.	Den sidste betegnelse af formen "S" er oversat fra det latinske ord Signa som "udpeget". I dette tilfælde angiver lægen, hvor meget og efter hvilken metode stoffet skal tages. Dette felt udfyldes udelukkende på russisk.

I betragtning af at der i lægepraksis er en lang række forskellige former for medicin, skal du være opmærksom på hvordan man laver en opskrift korrekt i tilfælde af suspensioner, tinkturer, salver og andre sorter:

• Kasketter. Kapsler.
• Aer. Aerosoler.
• Supp. Suppositorier.
• Bouillon.
• Ekstr. Planteekstrakter.
• Pulver.
• Sirup.
• Potion
• Opløsning eller ampuller.
• Infusi herbae. Tinkturer.
• Salver.
• Dragee.
• Græs.
• Flydende base.
• Sæt ind.

I det tilfælde, hvor lægemidlet skal frigives flere gange, bruger lægen betegnelsen Repetaur, der oversættes som "gentag igen". Denne sætning anvendes øverst på receptformularen.

Hvis der er behov for akut eller øjeblikkelig udlevering af et lægemiddel, skal lægen øverst i formularen angive udtrykket "cito", som oversættes til "presserende".

Anbefalinger

For at udarbejde opskrifter korrekt og for at undgå grove fejl skal du kende til de grundlæggende begreber og klassificering af de mest populære doseringsformer. Du bør også forstå, hvad der er principperne for udformning af receptblanketter og recepter.

Derudover er det især vigtigt at huske de generelt accepterede forkortelser, som oftest bruges i de fleste typer opskriftsretninger. Du bør også være i stand til at analysere og skelne mellem visse begreber bagagerum, officielle og receptpligtige opskrifter.

Det er især vigtigt at skelne mellem bløde og hårde former for frigivelse, for at vide, hvad en bestemt stof, samt være i stand til at genkende doseringsformer i tilfælde af ordination af vandige opløsninger, injektioner eller emulsioner. Det er nødvendigt korrekt og klart at begrunde dit eget valg af en eller anden form.

En erfaren læge skal være i stand til korrekt at beregne en enkelt dosis af et bestemt lægemiddel og være i stand til at ordinere, analysere faste, bløde eller flydende former.

Den mest grove og almindelige fejl er tilfældet, når den behandlende læge væsentligt overstiger det tilladte volumen af ​​lægemidlet med henblik på udledning ved hjælp af en receptpligtig formular. For at undgå dette er det nødvendigt at angive nøjagtigt ikke kun mængden af ​​stoffet, men også at notere om gentagen eller enkelt brug af opskriften.

Hvis det terapeutiske forløb er kendetegnet ved visse træk ved indlæggelsen, herunder udledning af narkotika eller psykofarmaka, skal lægen sætte et stempel og indtaste en sætning som "Til særlige formål" i formularen. Den samme regel gælder for receptgyldighed længere end 2 måneder.

Ved ordination af et lægemiddel er det strengt forbudt at overskride det angivne antal lægemidler i gruppe II og III, som er underlagt kvantitativ eller materiel regnskab. Denne regel kan kun overtrædes i ekstraordinære eller hastende tilfælde.

Når man skriver opskrifter på latin i farmakologi, er forskellige forkortelser ikke tilladt, der ikke falder ind under den officielt accepterede liste. Denne fejl er typisk for uerfarne læger, der kan forkorte navnene på lægemidler eller individuelle stoffer. Navnene på lægemidler er skrevet fuldt ud på latin, og kun typer og former er forkortet.

En forkert skrevet recept på latin kan forårsage en række uoverensstemmelser mellem en læge og en specialist inden for farmakologi, som ordinerer visse lægemidler. Derudover kan en sådan nuance i høj grad skade patienten, hvilket vil medføre forskellige forringelser og komplikationer for helbredet.

Video om at lave opskrifter på latin

Opskrifter på latin: